Print

Efterløns- og folkepensionsalder

 

Folketinget har vedtaget den såkaldte tilbagetrækningsreform med ændringer af efterløns- og folkepensionsalder samt mulighed for at udtræde af efterlønsordningen og få sine indbetalinger til efterlønsordningen udbetalt skattefrit.

 

Efterlønsordningen – bliv eller udtræd

 

Medlemmer af efterlønsordningen skal derfor beslutte, om de vil fortsætte med at betale til efterlønsordningen, eller om de vil udtræde af efterlønsordningen og få deres indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt.

 

Der kan ikke gives et generelt råd om, hvad der er bedst. Det er en individuel beslutning for hver enkelt, ud fra den enkeltes situation og forventninger, herunder forventninger til arbejdssituation, pensionsopsparing og eventuelle yderligere politiske tiltag. Det er dog vores opfattelse, at jo tættere man aldersmæssigt er på efterlønsalderen, jo mere taler for at blive i efterlønsordningen.

 

A-kasserne udsender breve angående fortsættelse eller udtrædelse af efterlønsordningen. Hvis man vil udtræde af efterlønsordningen, skal det meddeles til A-kassen senest den 1. oktober 2012.

 

Indbetalinger til efterlønsordningen fra 1. april 1999 til 15. maj 2011 kan udbetales skattefrit, og indbetalinger fra 16. maj 2011 til 31. december 2011 kan udbetales mod tilbageholdelse af 30% skat, ligesom indbetalinger for 2012 også kan tilbagebetales. Har man betalt til efterlønsordningen tilbage fra 1. april 1999 er det ca. 65.000 kr., der kan tilbagebetales.

 

Efterløns- og folkepensionsalder fremover

 

For personer med fødselsår til og med 1953 sker der ingen ændringer i forhold til nu. For personer med fødselsår fra og med 1954 bliver efterløns- og folkepensionsalderen gradvis hævet.

 

Den mulige efterlønstid bliver forkortet fra 5 år til 3 år. Der vil fortsat være mulighed for optjening af skattefri præmie, hvis man er berettiget til efterløn, men ikke går på efterløn. Hvis man går på efterløn, vil der ske modregning i efterlønnen i forhold til ens pensionsopsparing.

 

De kommende ændringer i forhold til fødselsår kan ses i nedenstående skema.

 

Fødselsår

Efterløns- og folkepensionsalder

Efterlønsregler

Til og med

1953

Der sker ingen ændringer i forhold til nu.

Der sker ingen ændringer i forhold til nu

1954

1. halvår

Efterlønsalder 60½ år.

Folkepensionsalder 65½ år.

Op til 5 års efterløn.

 

Nuværende efterlønsregler gælder:

Efterlønsbevis skal søges ved efterlønsalder.

 

Ved fortsat arbejde på fuld tid i mindst 2 år efter efterlønsbevisets udstedelse opnås op til max. efterlønssats, og ingen fradrag i efterløn for pensionsopsparing (undtagen ved løbende udbetaling af arbejdsgiverpension).

 

Hvis der søges efterløn tidligere, opnås højst 91%-sats, og der sker fradrag for alle pensioner efter særlige regler.

 

Mulighed for optjening af op til 12 skattefri præmieportioner.

 

1954

2. halvår

Efterlønsalder 61 år.

Folkepensionsalder 66 år.

Op til 5 års efterløn.

 

1955

1. halvår

Efterlønsalder 61½ år.

Folkepensionsalder 66½ år.

Op til 5 års efterløn.

 

1955

2. halvår

Efterlønsalder 62 år.

Folkepensionsalder 67 år.

Op til 5 års efterløn.

 

1956

1. halvår

Efterlønsalder 62½ år.

Folkepensionsalder 67 år.

Op til 4½ års efterløn.

 

Ved fortsat arbejde på fuld tid i 1½ år (2.340 timer) efter efterlønsbevis, opnås op til maksimumssats.

 

Der skal søges efterlønsbevis ved efterlønsalderen.

 

Efterlønssats er op til maksimumsats, men hvis der søges efterløn tidligere, end når der er 3 år tilbage af efterlønsperioden, opnås højst 91%-sats.

 

Mulighed for optjening af op til 12 skattefri præmieportioner.

 

Pensioner medfører fremover altid fradrag i efterlønnen, og efter skærpede modregningsprincipper.

 

Kapital- og ratepensioner fradrages årligt med 4% af depotværdien ved efterlønsalderen.

 

Livsvarige pensioner fradrages årligt med 64% af en ved efterlønsalderen beregnet værdi af årlig ydelse uanset om udbetaling sker i efterlønsperioden.

 

1956

2. halvår

til 1958

2. halvår

Efterlønsalder 63 år.

Folkepensionsalder 67 år.

Op til 4 års efterløn.

 

Ved fortsat arbejde på fuld tid i 1 år (1.560 timer) efter efterlønsbevis, opnås op til maksimumsats.

 

1959

1. halvår

Efterlønsalder 63½ år.

Folkepensionsalder 67 år.

Op til 3½ års efterløn.

 

Ved fortsat arbejde på fuld tid i ½ år (780 timer) efter efterlønsbevis, opnås op til maksimumsats.

 

Fra 1959

2. halvår og til 1962

2. halvår

Efterlønsalder 64 år.

Folkepensionsalder 67 år.

Op til 3 års efterløn.

Efterlønssats er op til maksimumsatsen.

 

Mulighed for optjening af op til 12 skattefri præmieportioner.

 

Kapital- og ratepensioner fradrages årligt med 4% af depotværdien ved efterlønsalderen.

 

Livsvarige pensioner fradrages årligt med 64% af en ved efterlønsalderen beregnet værdi af årlig ydelse, uanset om udbetaling sker i efterlønsperioden.

Fra 1963

1. halvår

og frem

Efterlønsalder forventes over 64 år.

Folkepensionsalder forventes over 67 år.

Op til 3 års efterløn.

 

Fra og med 2027 kan efterlønsalderen hæves yderligere hvert femte år med ½ eller 1 år, hvis danskernes levetid stiger. Folkepensionsalderen vil blive hævet tilsvarende tre år senere.

 

Referencer: Lov nr. 1365 af 28/12 2011 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.

 

Reviham – Artikler – Efterløns- og folkepensionsalder, jt, 17/3 2012.

 

Revision Hammel - Registreret revisionsanpartsselskab                                     CVR-nr. 10543843

Norgesvej 2 - 8450 Hammel - Telefon 86 96 32 11 - Telefax 86 96 20 40 - Reviham@reviham.dk