|
I år er det 100 år siden, at den første lov om indkomstskat i Danmark blev vedtaget.
Et sådant rundt jubilæum kan betragtes som glædeligt eller som det modsatte, men det giver anledning til at se på, hvordan det er gået med indkomstskatten i de første 100 år.
Da indkomstskatten blev indført for 100 år siden, blev det fra starten med en meget høj beskatning. Skatteskalaen begyndte ved en beskatning på 1,3% og steg gradvis, så de højeste indkomster blev beskattet med 2,5%.
Dette skatteniveau blev betragtet som en helt urimelig høj beskatning, så nu var verden gået helt af lave, og det kunne da ikke blive værre. De følgende 100 år har dog vist, at det skulle blive meget, meget værre.
Den første lov om indkomstskat
Lov nr. 104 om Indkomst- og Formueskat til Staten blev vedtaget af Rigsdagen i maj 1903, og den 15. maj 1903 blev den underskrevet af kongen, Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.
Indkomster under 2.000 kr. blev beskattet med 1,3%, som steg gradvis over 13 trin, sådan at indkomster over 100.000 kr. blev beskattet med 2,5%. Der foruden kom dog en skat af formuen på 0,6 promille (60 Øre af tusinde Kroner).
Lovgiverne var klar over, at det for mange var ganske betydelige skatter, hvorfor loven da også gav mulighed for, at finansministeren kunne nedsætte eller eftergive skatter, hvor særlige forhold såsom sygdom, dødsfald, trykkende familieforhold, indkaldelse til militærtjeneste og deslige taler derfor.
Hidtil havde der været, og der var stadig, andre skattelove, men det var ikke skattelove, som omfattede en direkte beskatning af indkomst og formue.
Lov om Indkomst- og Formueskat var på 50 paragraffer, og det var på dette tidspunkt alle lovregler om indkomst- og formueskat. Til sammenligning kan nævnes, at samme dag i 1903 blev vedtaget Lov om Statsbanernes takster m.v., som var en lov på 70 paragraffer.
Som nævnt blev loven vedtaget i maj 1903, men allerede i 1896-97 fremsattes det første forslag til loven. Der havde været mange års debat om tilrettelæggelsen af skattesystemet. En debat som er fortsat lige siden, og sikkert vil fortsætte mange år fremover.
Flere skattelove
Den første lov om indkomst- og formueskat eksisterer stadig. Formueskatten er ophævet og udgået af loven, ligesom der gennem årene er sket mange andre ændringer i loven, men den første lov eksisterer stadig, som det vi i dag kender som Statsskatteloven.
Der er siden kommet mange andre skattelove, som beskriver og regulerer opgørelsen af indkomstgrundlaget samt beregningen og opkrævningen af indkomstskatten. De samlede skattelove omfatter nu ca. 2.000 sider, hvortil kommer Ligningsvejledningen og andre officielle vejledninger på tilsammen ca. 5.000 sider. Hertil kommer samlingen af tidligere afsagte Landsskatteretskendelser og domme fra Landsretter og Højesteret, som også er et bidrag til fortolkning af skattelovene.
Højere skat
Ved indførelse af Lov om Indkomst- og Formueskat i 1903 var den laveste skatteprocent for indkomstskat på 1,3% og den højeste skatteprocent for indkomstskat var på 2,5%.
Skatteprocenten er nu 100 år efter steget betragteligt. Den laveste skatteprocent er på 39,37% (Hammel Kommune) for kapitalindkomst, pensioner og dagpenge, og på 44,83% (incl. am- og sp-bidrag) for personlig indkomst (løn, overskud af virksomhed m.m.).
Samtidig er den højeste skatteprocent steget til nu 60,17% for kapitalindkomst, pensioner og dagpenge, og på 63,76% for personlig indkomst.
Der ud over betales der mange andre skatter, som f.eks. ejendomsværdiskat og ejendomsskat for ejendomme, pensionsafkastskat af forrentning af pensionsopsparinger, moms af de fleste køb af varer og ydelser, registreringsafgift, vægtafgift og forsikringsafgift på biler, el-, gas-, benzin-, olie-, co2- og vandafgift på energi, afgift på tobak, vin, øl og sodavand, og mange andre skatter og afgifter.
Når beløbene for indkomstskat, moms og alle de øvrige skatter og afgifter lægges sammen, bliver det derfor en ganske stor del af indkomsten, som betales i skat.
Skattens udvikling
Hvordan vil beskatningen udvikle sig fremover. Hvis udviklingen fortsætter de næste 100 år, som den har gjort de sidste 100 år, vil skatten blive langt over 100% af indkomsten.
Dette vil selvsagt være en ret umulig situation, hvorfor udviklingen med stigende skattetryk ikke kan fortsætte. Det er derfor en nødvendighed, at skattetrykket ikke fortsætter med at stige, hvilket også nødvendiggør, at det offentliges udgifter ikke fortsætter med at stige.
Allerede nogle få år efter indkomstskattens indførelse talte flere politikere om, at stigningen i skattetrykket ikke kunne fortsætte. Det gjaldt bl.a. Det Radikale Venstres Edvard Brandes (finansminister 1909-10 og 1913-20, da skattetrykket var på 7%), Venstres Thorkild Kristensen (finansminister 1945-47 og 1950-53, skattetryk på 16%) og Socialdemokratiets Viggo Kampmann (finansminister 1953-60, statsminister 1960-62, skattetrykket var da på 18%).
Men et er tale et andet er handling, og Finansministeriet har i sin Finansredegørelse for 2002 opgjort skattetrykket til for 2002 at være på 52% af bruttonationalproduktet, medens skattetrykket for personer i form af personskat, moms og afgifter angives til 55% af personindkomsten.
Regeringen har ganske vist indført skattestop fra 2003, men Finansministeriet anfører dog i sin redegørelse, at skattestoppet ikke udelukker, at det samlede skattetryk, på grund af ændringer i forskellige økonomiske forhold, vil kunne stige.
Reviham - artikel, Skat i 100 år, jts, 12/8 2003.
|
