Snyd i 100 år

 

Lige så længe, som der har skullet betales skat, er der også blevet snydt med skatteopgørelserne.

Som det fremgår af artiklen "Skat i 100 år", er det i år 100 år siden, at indkomstskatten blev indført i Danmark, og gennem alle 100 år er der foregået snyd med skatteopgørelserne.

Hvor stort skattesnyderiet er, kan der kun gættes på, da det netop ikke bliver opgivet til myndighederne. En nyudgivet bog, som samtidig er en doktorafhandling, når frem til det resultat, at samtidig med at skattetrykket er steget voldsomt, er skattesnyderiet faldet.

Doktor i skattesnyd

Der har i mange år været taget doktorgrader og udnævnt professorer i skat. Her i indkomstskattens 100 års jubilæumsår er der også skrevet en doktorafhandling om og blevet udnævnt en doktor i skattesnyd.

Gunnar Viby Mogensen, cand. polit. og forskningschef ved Rockwoll Fondens Forskningsenhed, har skrevet bogen "Skattesnyderiets historie". Bogen er finansieret af Rockwoll Fonden og udgivet på Syddansk Universitetsforlag.

Bogen, der er en beskrivelse og analyse af skattesnyderiet siden indkomstskattens indførelse, er samtidig en doktorafhandling, hvorefter Gunnar Viby Mogensen kan smykke sig med titlen som Danmarks første doktor i skattesnyd.

Hvor stort skattesnyd

Det er indiskutabelt, at der foregår skattesnyd, men det diskuteres ofte, hvor stort skattesnyderiet er, idet det af gode grunde ikke kan opgøres nøjagtigt, hvorfor det kun kan opgøres ud fra undersøgelser som interviews, beregninger, analyser m.m., som aldrig kan være nøjagtige.

Bogen med doktorafhandlingen når frem til, at ved indkomstskattens indførelse for 100 år siden var skattesnyderiet på ca. 30% af indkomstgrundlaget, medens skattesnydet siden har været gradvist faldende til nu ca. 5% af de faktiske indkomster.

Forfatteren af bogen mener dog ikke, at faldet i skattesnyderiet skyldtes, at skatteyderne er blevet mere lovlydige eller ærlige, men nok snarere, at registrering og indberetninger har gjort det mere vanskeligt at snyde.

Det er da også en kendsgerning, at myndighederne nu ved indberetninger og registreringer har et stort kendskab til skatteydernes forhold. Nu foretages der indberetning til skattemyndighederne af mange forskellige indkomster, som f.eks. at arbejdsgivere indberetter lønindkomst, pengeinstitutter m.fl. indberetter renteindtægter og -udgifter, fagforeninger og A-kasser indberetter kontingent, ligesom der er mange offentlige registre over f.eks. virksomheder, ejendomme, biler, landbrugets husdyr m.m.

Hvad er skattesnyd

Skattesnyd er f.eks., når der er tale om "sort økonomi", dvs. at der arbejdes sort eller sælges sort, så indtægter holdes uden for skatteregnskabet, eller at der fratrækkes udgifter, som der ikke er afholdt.

Derimod er det ikke skattesnyd, når de mange uklare bestemmelser i skattelovene medfører skattesager om, hvordan skattelovsparagrafferne skal fortolkes.

Skattesnyd historisk

Ved indførelsen af indkomstskat i 1903 var erhvervsstrukturen anderledes end i dag. Dengang var der mange landbrug, hvor familierne arbejdede sammen, og ofte var der megen naturalieøkonomi. Man levede i stort omfang af egne dyrkede produkter og egne fremstillede varer. Byttehandel og gensidig hjælp mellem naboer og virksomheder var meget udbredt.

For landbrug og for mindre virksomheder i byerne var bogføring og regnskab et mere eller især mindre kendt begreb, hvorfor indkomsten blev opgjort enten indirekte eller skønsmæssigt. De fleste skatteydere havde nok en medfødt beskedenhed når der skulle skønnes og ansættes egen indkomst.

Det var sognerådene, som administrerede de små kommuner. Sognerådene bestod som regel af egnens mest fremtrædende mænd, som nok også var dem, der havde de højeste indkomster. Derfor kunne sognerådsmedlemmerne have en fælles interesse i, at indkomsterne blev ansat på et tilpas rimeligt ikke for højt niveau.

Landsoverskatteraadet gennemførte i 1920'erne en stikprøvekontrol af 1.400 gårdmænds skatteansættelse over hele landet. Den afslørede skjulte formuer, og gårdejerne måtte af med store efterbetalinger. Nogle havde skjulte konti i sparekasser, under opdigtede navne. Stikprøven afslørede bl.a. en gårdejer i Vestjylland i at have penge indestående på en række konti i syv jyske byer. Blandt skattesnyderne var også sognerådsmedlemmer, der dog undskyldte sig med, at de ikke var alene om at snyde i skat.

Pengeombytningen, som Folketinget vedtog den 22. juli 1945, trådte i kraft dagen efter og afslørede skjulte formuer på i alt ca. 3 mia. kr. svarende til ca. 16% af de samlede formuer. Det var ikke kun krigsvelhavere samt landmænd og virksomhedsejere, der havde skjulte formuer. Lønmodtagere i både den offentlige og den private sektor stod bag op mod halvdelen af sagerne om skjulte, sorte formuer, og blandt dem var der ansatte i både politi samt told- og skattevæsenet.

Efterhånden som skattelovgivningen er blevet strammet, samtidig med at skattemyndighedernes indberetninger, registreringer og kontrol er blevet meget omfattende, er det blevet betydeligt vanskeligere at holde indkomst og formue uden for skattemyndighedernes kendskab. Men da de fleste skatteydere syntes, at de betaler for meget i skat, vil der nok også fremover foregå skattesnyd i større eller mindre omfang.

Skattesnyd eksempler

Her er nogle vist nok sandfærdige historier om skattesnyd:

Det var engang tidligt i det forrige århundrede i en lille jysk kommune. Sognerådsformanden havde taget turen i hestevogn ud til den nye læge, og lettere beklemt fremførte han sit ærinde:

- Jeg har et problem med din selvangivelse.

- Hvad er problemet? Jeg har da opgivet hele min indtægt, lød det fra den forbavsede læge.

- Ja, det er netop det, som er problemet. Beløbet er jo alt for stort i forhold til dem, de øvrige borgere på egnen opgiver, svarede sognerådsformanden.

Nogle år senere i en anden kommune holdt sognerådet møde, hvor den foreløbige ligning blev foretaget. Der var så godt som ingen selvangivelser, og de fleste skatteydere blev ansat til samme indkomst som i det foregående år. Man var nået til skolelæreren.

- Degnen skal vel sættes til samme beløb som sidste år, sagde sognerådsformanden.

- Jeg ved da, at degnen får højere løn, indvendte et nyt sognerådsmedlem.

- Jov, men hvis vi forhøjer degnen, bliver der ikke et korrekt forhold mellem ansættelserne i kommunen, svarede sognerådsformanden.

Reviham - artikel, Snyd i 100 år, jts, 12/8 2003.