Kørselsgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel, når godtgørelsen ikke overstiger følgende satser:

Grænsen på 20.000 km. gælder kun for kørsel for den enkelte arbejdsgiver.

Der kan ydes skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil (eller egen motorcykel) efter de godkendte satser for:

1) Kørsel mellem sædvanlig bopæl og til arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage (for samme arbejdsplads) inden for de forudgående 12 måneder.

2) Kørsel mellem forskellige arbejdspladser.

3) Kørsel indenfor samme arbejdsplads.

Reglen om kørsel mellem sædvanlig bopæl og til arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage, afbrydes kun hvis der tilbringes yderligere mindst 60 arbejdsdage på andre arbejdsplad­ser, førend arbejdet på den oprindelige arbejdsplads genoptages.

Faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser er aldrig skattefri.

Befordringsud­gifter for kørsel i egen bil, motorcykel, cykel eller knallert, kan ikke skattefrit dækkes ved udlæg efter regning.

Det er også en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at kørselsgodt­gørelsen ikke bliver modregnet i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås at en aftalt løn ikke må reguleres med den udbetalte kørselsgodtgørelse.

Hvis kørselsgodtgørelsen udbetales med højere beløb end beregnet efter de godkendte satser, anses hele beløbet for personlig indkomst, og arbejdsgiveren skal indberette beløbet som løn, med mindre arbejdsgiveren ved opgø­relsen anser det beløb, som overstiger satsen, for løn med træk af AM-bidrag og A-skat m.m.

Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel. Hvis der er udbetalt forskud, skal den endelige opgørelse og afregning være foretaget senest ved udgangen af den måned, som følger efter måneden, hvor kørslen er foretaget.

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Det samme gælder, hvis firmabil er stillet til rådig­hed af en anden arbejdsgiver, med mindre lønmodtageren betaler den anden arbejdsgi­ver fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.

Kontrol og dokumentation

Arbejdsgiveren skal føre kontrol med antallet af kørte kilometer, og påse at der forelig­ger specificeret opgørelse over de kørte kilometer, med angivelse af:

1. Modtagerens navn, adresse og cpr-nummer.

2. Kørslens erhvervsmæssige formål.

3. Dato for kørslen.

4. Kørslens mål med eventuelle delmål.

5. Antal kilometer for den enkelte tur.

6. De anvendte satser.

7. Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Herudover kan det, som for et egentligt kilometerregnskab, være hensigtsmæssigt at notere kilometertællerens kilometertal før kørslen og efter kørslen, da det kan være med til yderligere at dokumentere rigtigheden af kørselsopgørelsen.

Fradrag i stedet for godtgørelse

Medarbejdere der ikke har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse kan ikke foretage fra­drag med satserne for kørselsgodtgørelse, men kun foretage fradrag efter satserne for kørselsfradrag. Dog kan medarbejdere, som i forbindelse med kundeopsøgende aktivi­teter har kørsel, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, foretage fradrag i den per­sonlige indkomst med satserne for kørselsgodtgørelse.

Selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige erhvervsdrivende kan for kørsel i en privat bil for virksomheden, enten foretage fradrag i virksomheden for de faktiske dokumenterede kørselsudgifter for­holdsmæssigt for de erhvervsmæssige kilometer i forhold til de totale kørte kilometer, eller foretage fradrag i virksomheden med de godkendte satser for kørselsgodtgørelse.

Referencer: Ligningslovens § 9 B, samt Skatterådets bekendtgørelse nr. 1088 af 10/11 2009, Skatterådets bekendtgørelse nr. 1321 af 16/11 2010, Skatterådets bekendtgørelse nr. 1194 af 13/12 2011.

Reviham – Beløb og Satser – Kørselsgodtgørelse, jt, 16/1 2012.