Rejsegodtgørelse

Der kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af udgifter, der påføres medarbejde­ren, fordi medarbejderen på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt ar­bejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Rejseudgifter kan enten betales af arbejdsgiveren som udlæg efter regning, eller der kan til medarbejderen udbetales skattefri rejsegodtgørelse.

Skattefri rejsegodtgørelse for rejser på mindst 24 timer, og hvor der samtidig har været overnatning, kan udbetales med beløb op til følgende satser:

Skattefri godtgørelse for logi gælder ikke for langturschauffører og turistchauffører.

For turistchauffører gælder lavere satser for godtgørelse for kost og småfornødenheder ved rejser over 24 timer og med overnatning:

Særskilt skattefri godtgø­relse til småfornødenheder gælder ikke for turistchauffører.

Betingelser for skattefri udbetaling

Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres medarbejderen, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Et arbejdssted kan kun være midlertidigt i indtil 12 måneder.

Skattefri rejsegodtgørelse kan udbetales for rejser på mindst 24 timer, og hvor der sam­tidig har været overnatning. Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse, hvor rejsen ikke er på 24 timer, eller hvor der ikke har været overnatning.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at godtgørelsen ikke udbetales med højere satser end de godkendte, at arbejdsgiveren ikke har betalt udgif­terne som udlæg efter regning eller på anden måde har stillet dette til rådighed for med­arbejderen, samt at godtgørelsen ikke bliver modregnet i en forud aftalt bruttoløn.

Der gælder særlige regler for ansatte på skibe, erhvervsfiskere, ansatte på luftfartøjer, ansatte på fartøjer og installationer ved efterforskning af naturforekomster, ansatte ud­sendt af staten, ansatte under uddannelse.

Fradrag i stedet for godtgørelse

Såfremt betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbe­taling af godtgørelse ikke er sket, kan medarbejderen foretage fradrag for rejseudgif­terne.

Såfremt udbetaling er sket med lavere satser end de godkendte, kan medarbejderen fo­retage fradrag for differencen.

Såfremt medarbejderen kan dokumentere større rejseudgifter end den modtagne rejse­godtgørelse, kan der foretages fradrag for det overskydende beløb.

Fradrag foretages som ligningsmæssigt fradrag under lønmodtagerudgifter, og kun for udgifter der overstiger kr. 5.500 (2009-2013).

Der kan højest opnås fradrag for rejseudgifter for kr. 50.000 årligt (fra og med 2010). Denne begrænsning gælder både for fradrag med standardsatser og fradrag med de dokumenterede faktiske udgifter.

Selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved rejser enten foretage fradrag for de faktiske dokumenterede rejseudgifter eller foretage fradrag med de godkendte satser.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan højest opnå fradrag for rejseudgifter med standardsatser for kr. 50.000 årligt (fra og med 2010).

Referencer: Ligningslovens § 9 og § 9 A, samt Skat-medde­lelse SKM2009.169, Skat-meddelelse SKM2010.68.

Reviham – Beløb og Satser – Rejsegodtgørelse, jt, 16/1 2012.